Mit dejlige hjem

Hamatanen støver.. ih hvor den støver. Hamatanen er ørkenstormen fra Sahara. Jeg er jo ikke et hys menneske mht. støv men når det er så voldsomt at de går i mine slimhinder bliver jeg træt af det. Når jeg går i seng om aftenen ligger kan jeg når jeg trækker vejret lugte støvet. Jeg prøver at putte mit lagen hen over næsen men intet hjælper. Nu har det så udviklet sig til så irriterede slimhinder at jeg føler sig syg af det. Jeg nyser, min næse løber, jeg hoster og har ondt i hovedet. Men der var jo heller ingen, der sagde det udelukkende skulle være fryd og gammen at være i Afrika.

Fryd og gammen er ellers hvad jeg ellers ville beskrive de sidste par uger med. Efter 3 dages chillen ved Anamabo blandt palmer, kæmpe bølger, hummere og hvidvin kom vi endelig op nord på og jeg skulle se mit nye hjem. Jo nærmere vi kom Tumu (den by jeg skal bo i) jo mere nervøs blev jeg. Det er svært at beskrive hvad jeg var nervøs for -måske var jeg bare spændt. Rikke og Thomas der har været her i 11 måneder stod sammen med en vagt mand og tog i mod os i fint ghanesisk tøj. Da jeg stod ud af bilen blev jeg så overvældet at tårerne var ved at løbe ud over kanten. Jeg var jo ikke ked af det men det føltes som om jeg havde gået igennem meget for at nå hertil og endelig var jeg her -som en drøm der var gået i opfyldelse. Rikke og Thomas havde gjort det så fint med olielamper og stearinlys, de havde bygget et lille udehus af noget flet-halløj hvor vi spiste lasange, drak lidt øl og jeg faldt langsomt ned. Jeg nåede at hygge mig helt gevaldigt, og fik sagt til Rasmus at det her var det hyggeligste sted i hele verden.

Den fornemmelse af hygge har efter nu 1 uge i Tumu bestemt ikke fortaget sig. Her er virkelig fantastisk. Huset er meget større og flottere end jeg havde regnet med. Selv har jeg fået et fint værelse med en lille veranda og jeg har fået det indrettet fint med lyserødt myggenet, lyskæder og billeder på opslagstavlen af jer derhjemmefra. Anette og jeg deler halvdelen af huset -således at vi har et værelse hver, en fællesstue og køkken og bad. Derudover har vi et stort gæsteværelse til dem der kommer på visit :)Alt er utrolig smagfyldt med smukke blomster i en lille atrium gård og gekkoer over det hele. Udenfor har vi en lille fold med 2 geder (Foli og Puma) og deres kid. Det er ret hyggeligt -det er dem der med deres mæææen vækker os om morgenen -til irritation for dem der har været her længe men jeg synes jo det er simpelthen så landligt idyllisk - Lad os se hvor lange det holder :)

Vi spiser sammen hver aften og laver mad på skift det er en hyggelig ordning da vi således også når at hygge os med hinanden efter de lange arbejdsdage. Den sidste uge har arbejdet for mig mest bestået i at blive introduceret til diverse samarbejdspartnere samt at få besluttet hvilke opgaver der skal være mit hovedansvar. Jeg skal stå fo følgende: På sundhedsadministrationen DHMT (District Health Management Team) skal jeg stå for deres bibliotek og jeg får ansvaret for de træninger (fx PC-træninger) der skal laves. Jeg skal være kontakt person til civilsamfundet nok via Coalition of NGOs hvor jeg nok skal side med til møder mv. Deruderover er jeg blevet ansvarlig for Sissala District Reasearch Comittee og derved også kontakt person til universitet i Accra og Københavnsuniversitet. Tanken er at tiltrække forskere til området. Hmm så er jeg blevet computer ansvarlig hvilket ikke var mit største ønske men tog regnskabet så på den måde er det vist i orden :) til slut fik jeg tjansen som ansatte ansvarlig, dette består i at lave kontrakter, udbetale løn, tage samtaler osv med de ansatte vi har i privaten. Vi har 5 ansatte; 4 vagtmænd (Bukari, Sammy, Seduog Samadu)og en vaskedame der hedder Ja. Endnu ved jeg jo ikk så meget om hvad de forskellige poster indeholder men er spændt og glæder mig til at komme ordentlig i gang.

I morgen skal vi ud på et immuniseringsprogram. De er ved at lave et epidemiologisk studie for at finde ud af hvor godt børn i regionen er vaccineret samt hvilke årsager der kan være til at børnene ikke har fået de nødvendige vacciner. Det bliver interessant. De laver ikke helt studier som på Folkesundhed i Cph og der findes sikkert en masse bias, men her de første par måneder tror jeg det er vigtigt blot at suge til sig og ikke have kritiker brillerne på -derfor har jeg meldt mig som superviser til interviewerne i morgen, vi skal derfor tidligt op (kl halv seks) for at nå ud med cruiserne til de distrikter langt væk. Det bliver vildt.