Hvor lille skal man være for at bo på en stjerne?

Jeg elsker min I-pod -den er mega lækker, flot og verdens smarteste -frem for en discman når man kører på bumleveje -men mest af alt elsker jeg den, fordi jeg har opdaget hvor vigigt musik er for mig når jeg er langt væk fra jer alle sammen. Det er helt utroligt, som forskellige numre kan få mig i stemning. Det er dejligt at have minder -nogle gange fælder jeg en lille tåre over, at der er lang tid til at jeg skal hjem -men mest af alt smiler jeg bare ved tanken om alle de fede oplevelser, jeg har med jer derhjemme og glæder mig til at ringe op og høre hvordan det går. Ligenu sidder jeg og hører D-A-D ret sjovt egentlig, da jeg aldrig rigtig hører det derhjemme, men jeg er bare sådan i Roskilde stemning og hopper lidt rundt på værelset og synger med ”Youuuu were almost on my mind YEEAAAHHH...” Fedt!

Jeg har nu været i Ghana i snart 2 måneder, og det bliver kun bedre og bedre. Jeg bliver stadig forbløffet over, hvor nemme ghaneserne er at omgås. Jeg har fået nogle rigtig gode venner, som jeg føler mig trygge ved -det betyder meget, når jeg ikke har nogen med mig, jeg kan tale med hvis jeg skulle blive ked. Inden jeg kom herned, havde jeg indtryk af, at ghaneserne ville være så anderledes af natur, at vi ikke kunne blive ”rigtige” venner. Ikke sådan ment, at vi ikke ville kunne ”hænge ud”, men jeg havde en opfattelse af, at der altid ville være en kulturforskel, der gjorde os ”ulige”. Det er ikke tilfældet -ikke med dem alle sammen i hvert fald.

Det er rigtigt, at vi er forskellige. Det er rigtigt, at vi stammer fra to helt forskellige kulturer. Det er også rigtigt, at jeg ved ting de ikke ved og det er rigtigt, at jeg nok altid vil have større mulighed for at gøre hvad jeg har lyst til, da jeg kommer fra et land med mulighed for at træffe lystbetonede beslutninger. Men det er misforstået, at man ikke kan være venner, det er misforstået at man ikke kan blive gensidigt fascineret at hinandens livssyn og kulturer.

Muhammed og jeg havde været på Tannis og få en sodavand -da vi skulle hjem var det blevet mørkt og vi kom til at snakke om stjernerne. Som da jeg var lille, lod jeg tankerne flyde -tænkt engang hvis der var liv på en anden planet -måske på en af de stjerner vi kunne se. Muhammed grinede og fortalte, at han forestillede sig, hvor små mennekser jeg måtte tænke på, hvis de skulle være på den lille skinnende plet oppe på himlen.
Jeg måtte så til at forklare, at stjernerne er langt væk, at de i virkeligheden kan være store som jorden. Han gjorde store øjne -det var han ikke klar over. Han spurgte videre ind til hvordan det kunne være, at månen ændrede form -og jeg måtte tænke mig om -og forklare jordens bane rundt om solen -og månens rundt om jordens. Jeg er ikke sikker på at han helt forstod det -men det var en fed snak.
Jeg har tænkt meget over, at det er da utroligt at en mand, der har gået i skole i 12 år ikke ved sådan noget -men samtidig er ”vigtigt viden” blevet sat lidt i perpektiv for mig. Det er jo ikke sådan, at det påvirker min hverdag at jeg ved hvordan solen, månen og jorden står i forhold til hinanden. Hvis mine undervisere i folkskolen havde fortalt mig det anderledes, og jeg havde vidst en anden ”sandhed” tror jeg ikke, min hverdag havde været særlig anerledes. Det er ikke sådan, at jeg mener at det, for verden som helhed, er ligegyldigt men som enkelt menneske, for interaktion med hinanden som mennekser og i relationen til det, der omgiver mig, kan en sådan slags viden være ”ligegyldig”. Det, der for mig er vigtigt, er i langt højere grad personers interesse i hinanden og ønske om at møde hinanden. Det kan måske lyde lidt ”søgt”, men jeg føler, at der er noget essentielt i mennsket, der ligger dybere end den viden man kan få klistret på sig. Ih nu lyder jeg jo næsten helt ny-religiøs og det har jeg jo for vane at tage rimelig meget afstand fra – af helt personlige årsager- men jeg har bare slet ikke noget problem med at finde fællesskab med dem hernede -selvom jeg kan fristes til at kalde deres vidensgrundlag begrænset. Men helt ærlig: hvis man ikke har penge til andet end mad på bordet, knokler for at få hverdagen til at hænge sammen, aldrig har været længere væk en evt. et besøg i hovedstaden, hvad skal man så bruge viden om jordens skygge på månen til? Og hvorfra skulle man dog finde overskudet til at søge den viden?

Nu kalder Anette -hun hun har lavet mad til mig her til aften. Dejligt, vi skal nok have noget med løg, tomater og auberginer. Det er nemlig de eneste grøntsager man kan få fortiden -det lyder måske ok men i længden er det en anelse kedeligt! Jeg savner selleri... sjovt ikk? Den det er altså det jeg savner mest -ud over jer selvfølgelig -også lige koldskål :)

Kram

Mine tær sveder!

Jeg sidder til distriks konference. Mine tær sveder. Tumuneserne mener, det er koldt så de fire fans, der er i lokaler, står fuldstændig stille -nu hvor jeg kikker på dem, går det op for mig, hvor stille de egentlig står -kunne de dog ikke bevæge sig, bare en smule så jeg kunne mærke en stille brise hen over min dryppende pande -men nej, begynder faktisk at svede endnu mere jo mere jeg lægger mærke til hvor stille fanen står -jeg kikker væk igen, må hellere koncentrere mig om det jeg er her for: Konferencen.

Alle ansatte på kliniker i subdistrikerne er samlet for at formilde deres indsats det sidste år. Vi er ca. 50 mennesker. Ligenu er det en kvinde fra Nagubelle, der fremlægger. Hun har en flipover hvor al info i forvejen er skrevet ned med forskellig farve sprittush. Søjlediagrammer er fint lavet med en linial. Hun står med ryggen til og læser op hvad der står -alle tal læses op, det skal nævnes, at hun er en dårlig læser -men hun gør sig umage, går nogle gange kløjs i ordene. Hun har en mikrofon, hvor højtalerne larmer med en dyb tinitusagtig lyd, det betyder at det til tider er svært at høre hvad hun siger. Hold op hvor kunne hun godt bruge et fag kaldet ”performance skills”. De inviterede til konferencen sidder og småsludre -engang imellem ringer en mobil telefon -der er ofte vigtigt tror jeg -den bliver i hvert fald altid taget :)

Director har lige rejst sig for at bede de, der skal præsentere om at skynde sig lidt -der er nemlig forbold i aften, som han formoder alle gerne vil nå hjem og se ;)

Det er nogle interessante problemstillinger sygeplejeskerne tager op -eller de er i hvert fald anerledes. De klager over manglende elektricitet på deres kliniker, at de mangler et hegn hvilket resulterer i at geder, grise og andre dyr invaderer klinikerne -skider der og spiser af deres skralde spande. Den mangelende elektricitet betyder at vacciner mv. ikke kan holdes på køl. Mange vacciner er doneret fra vesten og det er jo rigtig fint det giver nogle flotte tal i statistikkerne hvor mange der har fået in indsprøjtning med fx poliovaccine men hvis de ikke hat været på køl er de ikke immuniseret -derved er de tal man kikker på så usikre som noget -uholdbart.

Guud -ham der nu står og præsentere subdistriktet Wellembelles tal er ham (Issa) der til Late Chief Funeral skar halsen over på geden og sugede blodet ud.Nu står han i fin hvis skjorte og snakker malaria incidens -jeg kan ikke rigtig abstrahere fra hans gøren og laden i sidste weekend.

Det er et meget godt billede på mangfoldigheden og rummelighed i samfundet hernede. Det er en god blanding af den traditionelle kultur og den moderne!

Det er blevet aften, klokken er kvart i ti og hele huset er gået i seng. Vi går ret tidligt i seng hernede efter en 8 timers arbejdsdag i den her varme er man godt kvæstet når kl nærmer sig 21.30. Jeg er dog ret glad for aftenerne og sidder tit lige og får en kop et eller andet på terrasen og kikker på den smukkeste stjernehimmel. Ligenu sidder jeg dog indenfor. Jeg har tvunget mig selv i lange bukser, strømper og langærmet pga malariamyggen -tvunget fordi det er 35 grader og jeg mest har lyst til at tage alt tøjet af. Heldigvis har vi dog aircons i huset -men havd hjælper det når der, som fx i dag, ikke er noget strøm i hele byen? Light out som det kaldes her sker faktisk efterhånden hver dag og det er (pisse-) besværligt da vi intet kan foretage os -totalt computerafhængige!
Det må være frustrerende at lave under så uvisse arbejdsbetingelser. Specielt fordi man ikke aner om light out varer 5 minutter eller, som i dag, 7 timer -derfor kan man sidde og bare vente vente vente -istedet for at foretage sig noget andet -som at holde fri ved poolen fx
Ja, vi har fået pool -eller det vil sige vi har købt et badebassin med en diameter på 1,3 meter!Det er mega lækkert og bare rolig mor -Rasmus har hængt et skildt op med ”hovedspring forbudt”.
Kram

Kan man elske to kvinder?

IMCC projektet er jo nærmest skrædder syet til at sende kærestepar afsted. Men denne gang gør Anette og jeg det ud for et par.
Det skaber lidt forvirring hernede -hvor er dog vores husbands henne?? Når vi pænt fortæller at den rette endnu ikke er dukket op er de fleste villige til at tilbyde sig -faktisk kan sætningen ”I want to be your husband være sætning nr. to efter ”how are you”. Man kunne jo vælge at blive smigret meeen det har jo nok ikke så meget med at de synes jeg er klog, spændende, sød eller at jeg besidder en andre kvaliteter, de kunne sætte pris på. Mest af alt handler det nok om at min hudfarve afsløreat jeg kommer fra et rigt samfund -jeg er således en billet ud af Ghana. Jeg er ikke fået ind i en længere forklaring vedr. udlændingepolitikken i Danmark, samtidig ved jeg ikke... vhis nu jeg fandt en mand i Tumu, hvis han havde 1,2 eller 3 koner i forvejen ville de da kunne komme med via familiesammenføring? Cille, det må være dig der kan svare mig på det? Indtilvidere har Prince Charming dog ikke vist sig, men Anette og jeg har meget sjov med at udse os de unge Herrer i Tumu. Vores Motorcykel træner og vores Sissalilærer er på nuværende tidspunkt inde i varmen :)

Her i Ghana er det ganske normalt at have to eller flere koner på engang det har skabt nogle tanker -og diskussioner om hvorvidt man elske to kvinder på samme tid?
Muhammed, vores Motorcykeltræner mener, at det kan man bestemt og gav os et eksempel fra det virkelige liv: ”Jeg kender en, der har to koner. Han har ikke så mange penge. Sidste år købte han en motorcykel, en Yamaha AG-100( red: den synes Muhammed åbenbart er mega fed), til den ene kone, ventede et år til han havde råd til at købe endnu en til den anden -og de fik dem samtidig -det er da kærlig hed.” Om det for mig er bevis nok er jeg ikke sikker på men de 7 ghanesere, der sad rundt om bordet og lyttede men sagde at den var sgu god nok -de kendte ham også :)

Late Chiefs Funeral -skete det?

Den tidligere høvdings begravelse fejres hvert år i slutningen af Januar. Det skulle vi selvfølgelig være med til. Vi havde af en ven, Danladi, fået fortalt at vi skulle være der tidligt -kl. 5 om morgenen. Allerede klokken 4.00 blev vi dog vækket af kanoner og skud fra høvdingepaladset og skyndte os derfor gennem Tumu i bælg-ravende mørke.
Vi blev mødt af ca. 100 negere, der dansede i ring, spillede på trommer, sang og hvinede. Jeg gjorde store store øjne -hvad skulle der mon ske? Mit hjerte hoppede op i halsen på mig hvert kvarter, når et skud blev affyret fra deres lange geværer. De gav et knald, der var så højt, at det skar i ørerne. Det faktum at de fleste var godt berusede, når de dansede rundt med de ladte geværer gjorde blot mine øjne større og ceremonien endnu mere interessant...

Efter et par timers dansen blev et optog af de deltagende skabt. Vi skulle nu gå gennem byen. Alt var bygget op omkring et slags rolle spil og vores venner var knap til at kende -som om de havde en anden personlighed i dagens anledning.
Vildest blev det dog, da Issa (en god af huset) deltog i et rollespil hvor en stakkels ged blev indvolveret: Der stod en 7-10 mænd og råbte lidt af hinanden, mens Issa holdt en ged fast; den så bange ud, havde helt udspildede øjne -jeg havde bange anelser: hvad der dog skulle med geden? Jeg kunne ikke længere have øjenkontakt med den. Pludselig tog Issa en kniv, skar halsen over på den, og i samme bevægelse tog han gedens hals op til munden og sugede blod ud af den. Geden virkede endnu levende, den rystede, men da jeg igen forsøgte at opnå øjenkontakt, var det blikket fraværende -livløst. Det beroligede mig -håbede den døde hurtigt og derved blev skånet for at opleve sig selv blive ofret. Issa gik da forrest i optoget, dansede en dyrisk dans -med geden og dens blod som konstant rekvisit. Resten af optoget støttede op om ritualet med trommer og skrig. Der opstod en eoforisk stemning -Issa var ikke til at kende -han bare sugede og sugede i gedens blodige hals -ærlig talt temmelig frastødende!
Således gik vi gennem byen, to andre mænd fik ligeledes lov at smage geden og der opstod endda skænderier og næsten slåskamp om hvis tur det var.
Det var en fantastisk oplevelse og meget afrikansk. Da jeg vente hjem til huset havde jeg en fornemmelse af, at det hele havde været en drøm -men jeg tjekkede mit kamera og jo, der var taget 215 billeder og optaget videoklip -så det var virkelig sket.