Hvor lille skal man være for at bo på en stjerne?

Jeg elsker min I-pod -den er mega lækker, flot og verdens smarteste -frem for en discman når man kører på bumleveje -men mest af alt elsker jeg den, fordi jeg har opdaget hvor vigigt musik er for mig når jeg er langt væk fra jer alle sammen. Det er helt utroligt, som forskellige numre kan få mig i stemning. Det er dejligt at have minder -nogle gange fælder jeg en lille tåre over, at der er lang tid til at jeg skal hjem -men mest af alt smiler jeg bare ved tanken om alle de fede oplevelser, jeg har med jer derhjemme og glæder mig til at ringe op og høre hvordan det går. Ligenu sidder jeg og hører D-A-D ret sjovt egentlig, da jeg aldrig rigtig hører det derhjemme, men jeg er bare sådan i Roskilde stemning og hopper lidt rundt på værelset og synger med ”Youuuu were almost on my mind YEEAAAHHH...” Fedt!

Jeg har nu været i Ghana i snart 2 måneder, og det bliver kun bedre og bedre. Jeg bliver stadig forbløffet over, hvor nemme ghaneserne er at omgås. Jeg har fået nogle rigtig gode venner, som jeg føler mig trygge ved -det betyder meget, når jeg ikke har nogen med mig, jeg kan tale med hvis jeg skulle blive ked. Inden jeg kom herned, havde jeg indtryk af, at ghaneserne ville være så anderledes af natur, at vi ikke kunne blive ”rigtige” venner. Ikke sådan ment, at vi ikke ville kunne ”hænge ud”, men jeg havde en opfattelse af, at der altid ville være en kulturforskel, der gjorde os ”ulige”. Det er ikke tilfældet -ikke med dem alle sammen i hvert fald.

Det er rigtigt, at vi er forskellige. Det er rigtigt, at vi stammer fra to helt forskellige kulturer. Det er også rigtigt, at jeg ved ting de ikke ved og det er rigtigt, at jeg nok altid vil have større mulighed for at gøre hvad jeg har lyst til, da jeg kommer fra et land med mulighed for at træffe lystbetonede beslutninger. Men det er misforstået, at man ikke kan være venner, det er misforstået at man ikke kan blive gensidigt fascineret at hinandens livssyn og kulturer.

Muhammed og jeg havde været på Tannis og få en sodavand -da vi skulle hjem var det blevet mørkt og vi kom til at snakke om stjernerne. Som da jeg var lille, lod jeg tankerne flyde -tænkt engang hvis der var liv på en anden planet -måske på en af de stjerner vi kunne se. Muhammed grinede og fortalte, at han forestillede sig, hvor små mennekser jeg måtte tænke på, hvis de skulle være på den lille skinnende plet oppe på himlen.
Jeg måtte så til at forklare, at stjernerne er langt væk, at de i virkeligheden kan være store som jorden. Han gjorde store øjne -det var han ikke klar over. Han spurgte videre ind til hvordan det kunne være, at månen ændrede form -og jeg måtte tænke mig om -og forklare jordens bane rundt om solen -og månens rundt om jordens. Jeg er ikke sikker på at han helt forstod det -men det var en fed snak.
Jeg har tænkt meget over, at det er da utroligt at en mand, der har gået i skole i 12 år ikke ved sådan noget -men samtidig er ”vigtigt viden” blevet sat lidt i perpektiv for mig. Det er jo ikke sådan, at det påvirker min hverdag at jeg ved hvordan solen, månen og jorden står i forhold til hinanden. Hvis mine undervisere i folkskolen havde fortalt mig det anderledes, og jeg havde vidst en anden ”sandhed” tror jeg ikke, min hverdag havde været særlig anerledes. Det er ikke sådan, at jeg mener at det, for verden som helhed, er ligegyldigt men som enkelt menneske, for interaktion med hinanden som mennekser og i relationen til det, der omgiver mig, kan en sådan slags viden være ”ligegyldig”. Det, der for mig er vigtigt, er i langt højere grad personers interesse i hinanden og ønske om at møde hinanden. Det kan måske lyde lidt ”søgt”, men jeg føler, at der er noget essentielt i mennsket, der ligger dybere end den viden man kan få klistret på sig. Ih nu lyder jeg jo næsten helt ny-religiøs og det har jeg jo for vane at tage rimelig meget afstand fra – af helt personlige årsager- men jeg har bare slet ikke noget problem med at finde fællesskab med dem hernede -selvom jeg kan fristes til at kalde deres vidensgrundlag begrænset. Men helt ærlig: hvis man ikke har penge til andet end mad på bordet, knokler for at få hverdagen til at hænge sammen, aldrig har været længere væk en evt. et besøg i hovedstaden, hvad skal man så bruge viden om jordens skygge på månen til? Og hvorfra skulle man dog finde overskudet til at søge den viden?

Nu kalder Anette -hun hun har lavet mad til mig her til aften. Dejligt, vi skal nok have noget med løg, tomater og auberginer. Det er nemlig de eneste grøntsager man kan få fortiden -det lyder måske ok men i længden er det en anelse kedeligt! Jeg savner selleri... sjovt ikk? Den det er altså det jeg savner mest -ud over jer selvfølgelig -også lige koldskål :)

Kram