Three small African Stories

The Crocodile!
Så en nat hørte jeg fnis uden for mit vindue. Jeg vågnede -kikke på klokken- 01.05 -hmm hvem kunne det være? Jeg tog et klæde om mig og kikke ud -i Atrium gården stod Fussi (den gamle høvdings søn) og Samadu (hans ven og vores vagtmand)og grinede -jeg gik ud og foran mig lå en halvanden meter lang krokodille -ejg blev mega forskrækket og spurgte undersøgende ”is it alive?”Fussi måtte da tilstå at ”No, I shot it in the head -it is nice meat for you”. Således blev det til at vi næste dag inviterede Danladi, hans kæreste Rita, Ken, Fussi, Samadu og vagtmanden Bukari til krokodille-gilde. Der sker sørme mange uventede men fede ting i dejlige Tumu :)

Arkæologer!
Så var der den dag hvor Anette, Ida (en FSV´er der er nede og skrive BA-projekt) og jeg stod og lavede mad. Vi hørte en komme til køkkendøren, en ung køn hvid mand der sagde ”hejsa, kunne I tænke jer en fyraftens bajer?” vi stod med åben mund og polypper -kunne det tænkes at der var en dansker i Tumu? Det var der han hed Andreas og der var endda flere af dem. De var et helt team på 5 arkæologer der var nede og lave udgravning en halvtimes kørsel fra Tumu. Vi var med dem ude en dag og lå på alle fire i bagende sol med små skovle og pensler. Vi fandt mange fine potteskår, knogler og andet spændende -ret sjovt at være med til. Jeg skal nok ikke være akæolog i det her liv men for en enkelt dag var det virkelig interessant! Vi holdt en afskedsmiddag med dem i Tumu der afslørede at Andreas kunne spille guitar -det betød fælles sang, utrolig mange øl og hygge i vores dejlige have. Andreas og nogle af de andre fra teametkommer igen i 10 uger til sommer. Mon Tumu snart bliver en danskermagnet?

Mangoer og diarré
Jo så var der sidste lørdag hvor Ken og jeg fandt på at tage en tur på motorcyklen. Vi kørte bare derud af og fandt et mangotræ der stod ensomt i det ellers øde, savanne landskab. Vi kravelde op ad og op ad og sad der med kold (meget sød) kaffe, spiste mangoer og bare ævlede og ævlede -det er ret fantastisk mangotræernes blade er så tætte at når man sidder oppe i træet er der ingen der kan se en -så man kan virekolig lave spionage. Efter en par timer blandt mangoer kørte vi til ChinChan hvor Ken er opvokset, på vejen stoppede vi ved den lokale madbod og købte frisk grillet svinekød hvor de hakker rødløg og friske tomater hen over og man får det i en lille papirs pose.
I ChinChan besøgte Francis, der inviterede os indenfor. Så skete det -jeg skulle på toilettet. Ikke bare på toilettet -men jeg kunne mærke på min mave at jeg skulle på toilettet omgående ellers ville det gå galt (de der har haft turist diarre ved hvad jeg snakker om). Jeg spurgte høfligt efter et sted jeg kunne ”free myself” -at jeg da blev vist hen til et afsides rum hvor jeg ved man kun må tisse havde jeg ikke lige forudset. Jeg måtte gå tilbage -pænt anstrengt og forklare at jeg nok havde brug for et sted hvor jeg måtte gøre det andet ”because actually I need to shit” pinligt! Det blev ikke bedre af at jeg ikke havde toiletpapir med og at Francis måtte gå gennem alle sine gamle kladdehæfter for at finde papir jeg kunne benytte. Jeg måtte forklare at det var helt ligemeget hvad de gav mig bare jeg fik noget NU! Ken viste mig hen til et lille skur hvor der var et hul i jorden -der sad jeg så med Francis noter fra skolen -jeg var lettet og fik gjort hvad jeg skulle. Næste gang jeg tager på spontan tur husker jeg altså en rulle toilet papir.