Mit dejlige hjem

Hamatanen støver.. ih hvor den støver. Hamatanen er ørkenstormen fra Sahara. Jeg er jo ikke et hys menneske mht. støv men når det er så voldsomt at de går i mine slimhinder bliver jeg træt af det. Når jeg går i seng om aftenen ligger kan jeg når jeg trækker vejret lugte støvet. Jeg prøver at putte mit lagen hen over næsen men intet hjælper. Nu har det så udviklet sig til så irriterede slimhinder at jeg føler sig syg af det. Jeg nyser, min næse løber, jeg hoster og har ondt i hovedet. Men der var jo heller ingen, der sagde det udelukkende skulle være fryd og gammen at være i Afrika.

Fryd og gammen er ellers hvad jeg ellers ville beskrive de sidste par uger med. Efter 3 dages chillen ved Anamabo blandt palmer, kæmpe bølger, hummere og hvidvin kom vi endelig op nord på og jeg skulle se mit nye hjem. Jo nærmere vi kom Tumu (den by jeg skal bo i) jo mere nervøs blev jeg. Det er svært at beskrive hvad jeg var nervøs for -måske var jeg bare spændt. Rikke og Thomas der har været her i 11 måneder stod sammen med en vagt mand og tog i mod os i fint ghanesisk tøj. Da jeg stod ud af bilen blev jeg så overvældet at tårerne var ved at løbe ud over kanten. Jeg var jo ikke ked af det men det føltes som om jeg havde gået igennem meget for at nå hertil og endelig var jeg her -som en drøm der var gået i opfyldelse. Rikke og Thomas havde gjort det så fint med olielamper og stearinlys, de havde bygget et lille udehus af noget flet-halløj hvor vi spiste lasange, drak lidt øl og jeg faldt langsomt ned. Jeg nåede at hygge mig helt gevaldigt, og fik sagt til Rasmus at det her var det hyggeligste sted i hele verden.

Den fornemmelse af hygge har efter nu 1 uge i Tumu bestemt ikke fortaget sig. Her er virkelig fantastisk. Huset er meget større og flottere end jeg havde regnet med. Selv har jeg fået et fint værelse med en lille veranda og jeg har fået det indrettet fint med lyserødt myggenet, lyskæder og billeder på opslagstavlen af jer derhjemmefra. Anette og jeg deler halvdelen af huset -således at vi har et værelse hver, en fællesstue og køkken og bad. Derudover har vi et stort gæsteværelse til dem der kommer på visit :)Alt er utrolig smagfyldt med smukke blomster i en lille atrium gård og gekkoer over det hele. Udenfor har vi en lille fold med 2 geder (Foli og Puma) og deres kid. Det er ret hyggeligt -det er dem der med deres mæææen vækker os om morgenen -til irritation for dem der har været her længe men jeg synes jo det er simpelthen så landligt idyllisk - Lad os se hvor lange det holder :)

Vi spiser sammen hver aften og laver mad på skift det er en hyggelig ordning da vi således også når at hygge os med hinanden efter de lange arbejdsdage. Den sidste uge har arbejdet for mig mest bestået i at blive introduceret til diverse samarbejdspartnere samt at få besluttet hvilke opgaver der skal være mit hovedansvar. Jeg skal stå fo følgende: På sundhedsadministrationen DHMT (District Health Management Team) skal jeg stå for deres bibliotek og jeg får ansvaret for de træninger (fx PC-træninger) der skal laves. Jeg skal være kontakt person til civilsamfundet nok via Coalition of NGOs hvor jeg nok skal side med til møder mv. Deruderover er jeg blevet ansvarlig for Sissala District Reasearch Comittee og derved også kontakt person til universitet i Accra og Københavnsuniversitet. Tanken er at tiltrække forskere til området. Hmm så er jeg blevet computer ansvarlig hvilket ikke var mit største ønske men tog regnskabet så på den måde er det vist i orden :) til slut fik jeg tjansen som ansatte ansvarlig, dette består i at lave kontrakter, udbetale løn, tage samtaler osv med de ansatte vi har i privaten. Vi har 5 ansatte; 4 vagtmænd (Bukari, Sammy, Seduog Samadu)og en vaskedame der hedder Ja. Endnu ved jeg jo ikk så meget om hvad de forskellige poster indeholder men er spændt og glæder mig til at komme ordentlig i gang.

I morgen skal vi ud på et immuniseringsprogram. De er ved at lave et epidemiologisk studie for at finde ud af hvor godt børn i regionen er vaccineret samt hvilke årsager der kan være til at børnene ikke har fået de nødvendige vacciner. Det bliver interessant. De laver ikke helt studier som på Folkesundhed i Cph og der findes sikkert en masse bias, men her de første par måneder tror jeg det er vigtigt blot at suge til sig og ikke have kritiker brillerne på -derfor har jeg meldt mig som superviser til interviewerne i morgen, vi skal derfor tidligt op (kl halv seks) for at nå ud med cruiserne til de distrikter langt væk. Det bliver vildt.

Mine første dage i Afrika

Jeg sidder ligenu under en fan, der på livet løs gør et forsøg på at afkøle mig. Jeg er I Accra, Ghanas hovedstad, er indlogeret på hotel Afia, der ligger lige ud til Atlanterhavet og herfra hvor jeg sidder kan jeg både se og høre havet og dets voldsomme bevælgelser ind over land.

Det er over en uge siden Anette og jeg ankom. Anette er min nye kollega, vi blev sammen udtaget i foråret 2007, har således brugt næsten et år på forberedelse, derfor tror jeg det for os begge har været rigtig tiltrængt endelig at komme afsted. Sara og Rasmus der nu har været her i et halvt år kom og hentede os i lufthavnen. Det var rigtig rart, da jeg selvom jeg har rejst meget følte mig på meget fremmed jord. Jeg var lidt spændt da jeg trådte ud af lufthavenen og de stod der og vinkede -havde de mon glædet sig til vi kom? De virkede som om de havde boet i Afrika altid. De var afslappede, tog vores baggage, førte os over til ”landcruiseren” og kørte gennem Accras håbløse traffik uden den mindste rynke i panden. Jeg var træt den aften, så træt at jeg efter jeg havde fået min nøgle krøb ind under tæppe og myggenet, læste et par linier og faldt i søvn.

Den sidste uges tid har vi haft travlt. Vi har haft en del officielle besøg og møder. Det er jo meningen jeg skal lære en hel del på de 14 måneder jeg skal være her har jeg opdaget :) De mest interessante har været besøget på den danske ambassade, HSSAO og besøg på et VCT-center.

På den danske ambassade mødte vi Camilla. Camilla er ansat ved DANIDA på sundhedsområdet og hun foralte os hvorledes DANIDA operere i Ghana og hvad de fremtidige planer er. Det er sådan at DANIDA hidtil har givet sektorstøtte. Dette betyder at det er Danida der definere at fx 400 milioner skal gå direkte til sundhed. Således var de sikre på at pengene blev brugt hvor de ønskede det. Det er man nu gået væk fra. Danida giver nu alle pengene til finansministeriet hvorefter Ghaneserne så selv kan fordele pengene. Ideen er at man ønsker at give mere ansvar til de Afrikanske lande. Det er spændende hvordan det udvikler sig -om det om et par år vil komme frem hvor mange penge der er forsvundet til koruption og andet og at man derfor vil begynde at ude projekt støtte igen eller om de faktisk kan lave op til ansvaret??!! Således er man også skærer man også ned på den tekniske støtte -altså eksperter der kommer og yder rådgivning eller andet -det synes jeg er ærgeligt, men er jo ikke så meget inde i det endnu til at danne mig en egentlig holdning :)

De næste par dage skal vi bruge på at slappe af ved en dejlig strand, drikke gin og tonics og lære hinanden bedre at kende. Det bliver rigtig dejligt omend jeg har rigtig meget lyst til at komme op nord på og se hvor jeg skal bo de næste 14 måneder af mit liv -men jeg må fatte mig med tålmodighed og bare nyde at jeg er væk fra stress, væk fra uni og blt skal være her og nyde alle de nye sanseindtryk der hver dag rammer alle 6(?).

Endelig afsted

Det var godt nok en hektisk tid, de sidste par uger i Danmark. Jeg fik juleferie d. 20, troede jeg, men ferie kan man vist ikke helt kalde det. Jeg havde 117 ting der skulle ordnes inden afrejse. Der skulle købes julegaver, venindes fødselsdag, jul med mors familie, indkøb til afskedsfest, visum-ansøgning til henholdsvis Burkina Faso og Ghana, jul med fars familie, afholdelse af afskedsfest, oprydning efter afskedsfest, tømmermænd, finde en lejer til min lejlighed, da broreren ikke alligevel ville, ny visum ansøning da Ghanas ambasade hævdede ikke at have modtaget den forrige (om det havde noget at gøre med, at jeg havde puttet 500 kr. i konvolutten?), middag med søs, Nytårsaften, tømmermænd, fars fødselsdag, køre til ballerup for personligt at at aflevere forsikringspapirer, så de kunne nå at lave dem klar, oprydning i lejlighed, hente boltsaks så jeg kunne åbne mit kælderum, da jeg selvfølgelig havde smit nøglen væk, kaffe med veninde, nedpakning af lejlighed, ven kom forbi med thaimad, identifikation af blodtype, hjem til veninde og drikke vino og sige på gensyn, på ghanas ambasade, visum ikke klar (2 dage til afrejse ingen hverdage tilbage...stress??!!), 5 timers ventetid, ringe til far, få ham til at hente vigtige pairer på Panum, løbe på apoteket, bestille malariamedicin, tilbage til amasaden, visum færdigt, ind i bilen "åh nej har kun fået til tre måneder -var det ikke 14 jeg skulle være væk??" Hjem, flytte ting i kælderen, ikke færdig, men der er afskedsmiddag hos mor....Hjem til mor, en halv time forsinket til egen middag, rødvin, hygge, cigaret, arrgghhh stress udslæt i hovedet???, nå pyt var med mine nærmeste, mere rødvin, ost, mere rødvin, ævlen kævlen, dejligt! Kaffe på sengen, hovedpine, tvinges op, ud i lejlighed, nedpakning, besøg af søs og familie, morgenmad, kaffe, afsked, tårer... Besøg af anden søs, besøg af bror dejlig snak, nedpakning, nedpakning, nedpakning, ting i kælder, gøre rent, tage afsked med Hothers plads, ind til mor, flæskesteg, ind på URK -afslutning, computeren kan ikke tændes årrgggghhh, kopiering af pas.. kopimanskinen virker ikke, fuck det! Tilbage til mor -det sner -er hunde koldt, musik, ompakning....kaffe....hygge....rolig snak....mor reder seng.... kufferterne er pakket, rygsækken pakket, jeg har pas, visum, flytider, klokken er eleve og jeg er faktisk rolig. Jeg har tingene i orden føler jeg. Ida og jeg skal sove ved siden af hinanden, hun læser højt for mig så jeg ligger bare - lytter og falder langsomt i søvn. Næste morgen vågner jeg tidligt. Mor er allerede oppe, så der er frisk kaffe på kanden. Det er mørkt udenfor, men jeg tror sneen er smeltet. De andre vågner langsomt. Jeg færdiggøre mit regnskab, der skal sendes til kasseren i Danmark, men jeg spiser de scrambled eggs jeg lige har lavet mig. I god tid går vi ned mod stationen, her møder vi Camilla, hun tager med i lufthavnen ligesom Nanna og far dukker op til et sidste farvel.

Jeg var godt klar over at mine kufferter var tunge, men da jeg måtte have 46 kilo med tænkte jeg at det nok gik -det gjorde det ikke, jeg måtte tage 3 fagbøger, Medicinens Historie og MAO bogen ud af taskerne før jeg kunne tjekke ind, men ellers gik alt som smurt, flyveturen, det hele! At min store back-pack rygsæk ikke kom frem til Accra tog jeg med et smil, det kunne jeg fordi jeg mærkede varmen, da jeg steg ud af flyet. Jeg kunne skimte Sara og Rasmus -vores nye kolleger, der stod og ventede på os. Jeg var endelig i Ghana.