Spontanitet, pito og vildsvin

Pito, det er den lokale ”øl”. Det minder dog mere om en sur hvidvin. Den drikkes af en kalabash som er en frugt skald, der er på størrelse med en cornflakes-skål. Der er overraskende mange pitobarer i Tumu -det ses ved at de heler en gallon op på en pind ved vejen -der er således lavet et skilt. Det er faktisk lækkert -mest fordi det er hyggeligt. Vi sidder så på lange bænke og hygger med hver vores kalabash. I dag efter arbejde fik vi sådan lyst og gik derfor ned til den nærmeste sammen med Danladi og Ken. Jeg kender ikke alkohol procenten -og den varrierer vist også en del, men en stille rus -som efter et par glas hvidvin i sommervarmen- er det vist blevet til her i eftermiddag.

Tumu ligger lige ved grænsen til Burkina Faso -derved nyder vi godt af fransmændenes indflydelse i nabolandet. De har en helt anden kultur og er meget bedre til at udnytte deres jord. Det betyder at vi kan tage til Burkina i weekenden og tage på markedet i Leo -ja det hedder byen altså :). I forrig weekend tilbød vi så at tage Ken, Abu og Godfred med. Ken er håndværler og er blevet en rigtig god ven. Abu er sygeplejerske. Godfred er søn til en ven af huset der hedder Rebekka.
Vi kørte afsted lørdag formiddag, først forbi cd butikken hvor Ken blev sendt ind for at købe noget ”driving music”siden viderere ud af LeoRoad mod Burkina. De tre unge mænd var ellevilde -de havde aldrig før været udenlands og dagen skulle foreviges med billeder ved Burkina flaget.Da vi kom hjem lavede vi lækker middag og så Ringenes Herre -hvilket bestemt viste sig at være et hit. Det er ikke kun i vesten at man imponeres af Legolas´evner til at skyde med bue og pil, Ken vil kalde sin førstefødte Gandalf -men har dog sidenhen haft mareridt om de store uhyggelige fuglevæsner Nazgul.

Danladi er DHMTs driver. DHMT eller District Health Management Team, er vores daglige samarbejdspartnere. Danladi er ca. 28 og er en god ven af huset. Han er det dejligste menneske som altid er med på noget hyggeligt. Det resulterede i weekenden i at han vækkede mig kl. 9.00 søndag morgen med et opkald ”Mettii, are you in the house?” det måtte jeg jo indrømme men tilføjede at jeg dog stadig lå i sengen så han måtte lige vente en time med at dukke op. Vi tog ned til dammen og sad i solen og kikkede på små børn og voksne der fiskede, kvinder der vaskede tøj og andre der havde fået samme ide som os og bare sad og nød den kolde brise ved breden. Der var en dejlig søndagsstemning -lidt ligesom rundt om søerne i KBH. Jeg ville lige forbi Ken med et billede jeg havde fået fremkaldt til ham og en cd -da vi havde været der i blot 5 min kom Fussi som er den gamle høvdings søn ind. Han havde spottet IMCC bilen og ville tilbyde mig at købe vildsvine kød. Det måtte vi over og kikke på og jeg købte et stort flot lår. Jeg sad så der og skulle fjerne det behårede hud under supervision af både Fussi, Danladi og Ken -mente dog at det kunne jeg sagtens selv ordne. Fussi tilbød at jeg kunne komme med til en lille by hvor de ville nyde hovedet til frokost. Således var selskabet Danladi, Ken, Fussi, jægeren Thomas og jeg ppå vej ud til Sakai for at spise vildsvine hoved til frokost. Mest af alt nød jeg kæberne mens de andre glædeligt guffede både hud, ben, ører og andet der ikke umiddelbart var genkendeligt.

På den måde kan en dag i Tumu hvor jeg intet havde planlagt udvikle sig til en dag med dejlige venner, nye områder og god mad i både mave og fryser :)